En lille revolution

Sidste sommer - lige inden skoleårets start - var omkring 400 lærere fra 40 danske skoler i Sydslesvig på et kursus i »Ugeskemarevolutionen«.

Ugeskemarevolutionen går ud på, at man bryder med undervisningen efter skemaer og i stedet lader eleverne arbejde med forskellige emner. Hver elev har en individuel ugeplan med opgaver inden for forskellige fag. Det er eleverne selv, der bestemmer, hvornår i løbet af ugen de løser hvilke opgaver.

Det er lærer og forfatter Karina Winther, der har skrevet bogen med titlen »Ugeskemarevolutionen«, som beskriver den tilhørende undervisningsmetode. Bogen læses som en slags brugsvejledning til, hvordan man laver ugeskemaerne. Gennem de forskellige kapitler redegør forfatteren for, hvordan hun tackler inklusion, differentiering, optimering af elevernes arbejdstid, fastholder elevernes begejstring for at lære og opøver ansvarlighed for eget liv og egen læring.

På Vidingherreds Danske Skole besluttede skoleleder Jytte Andresen og de tre lærere Merete Bjorholm Petersen, Brigitte Nägeler og Per Christensen efter grundige overvejelser i efteråret at bruge »ugeskemarevolutionen« som udgangspunkt for deres undervisning. Så gik de i gang med at forberede »systemskiftet«.

Læreren skal brænde for det

- Børnene skal opleve, at lærerne brænder for det, og man skal være supergodt forberedt, inden man kaster sig ud i det, siger Merete Bjorholm Petersen.
Lærerne havde været enige om, at de ikke ville følge Ugeskemarevolutionen slavisk. De ville lave en »lille revolution« tilpasset de faktiske forhold på den lille skole i det nordvestlige Sydslesvig.
- Vi kan ikke bruge det hele. Tag bare faciliteterne. Vi har jo slet ikke plads til, at eleverne kan brede sig ud på den måde, som det er tænkt i bogen, siger Jytte Andresen.

Alligevel lykkedes det lærerne at indføre en del elementer fra undervisningsmetoden. I hvert fald dem, der giver mening, og i de fag, hvor det giver mening. Frontalundervisningen indskrænkes til det absolut nødvendige, og læreren går i stedet for rundt og snakker med elever eller elevgrupper enkeltvis.

- Vi bruger navneklodser, der lægges ved tavlen. Det betyder, at eleven ikke rækker fingeren i vejret, når han eller hun har et spørgsmål. Først snakker eleven med en kammerat. Kun når de ikke kan løse problemet selv, lægger eleven en træklods med sit navn ved tavlen. Så ved læreren, at der er brug for hjælp, siger Jytte Andresen.

På den måde bliver børnenes tid ikke spildt. De skal ikke vente, til det er deres tur. I stedet kan de løse nogle andre opgaver - endda fra et andet fag, mens de venter på læreren.

- Det fungerer rigtig godt, siger Jytte Andresen.
- Eleverne arbejder i grupper og snakker med hinanden. Når der ikke ligger klodser ved tavlen, har vi lærere tid til at gå rundt til eleverne, som enten sidder i klasseværelset, biblioteket eller på gangen. Vi har tid til at fordybe os i noget sammen med en elev. Det har den effekt, at eleverne på intet tidspunkt har fornemmelsen af, at vi ikke har tid til dem, siger hun, og Per Christensen tilføjer, at der er mere tid til at hjælpe de elever, der har det sværest.

- Det gør, at eleverne er mindre stresset, siger Brigitte Nägeler.
- De arbejder mere selvstændigt og i deres eget tempo. Desuden lærer de at være mere demokratiske, siger hun.
Undervisningsmetoden er på en måde en frigørelse fra læreren, og den skaber mere ro for eleven.
- Det er ikke længere sådan, at en elev i 5. klasse ikke kan få svar på et spørgsmål, fordi læreren er i gang med at gennemgå noget for eleverne i 6. klasse. Det kræver selvfølgelig en anden form for forberedelse af læreren, men undervisningsformen frigør også tid i den anden ende, siger Jytte Andresen.

Ikke miste kontrollen

Selvfølgelig er der også elever, der bruger det nye frirum til andet end skolerelateret arbejde. Derfor mener alle fire lærere, at man med »Ugeskemarevolutionen« ikke må miste kontrollen over, hvad eleverne har gang i.
- Vi skal selvfølgelig med mellemrum tjekke, at de er med, siger Merete Bjorholm Petersen, og Jytte Andresen siger:
- Jeg har været lidt skuffet over nogle klasseprøver. Eleverne springer måske over, hvor det er lettest, så vi skal stramme lidt op. Eleverne skal forstå, at det ikke er leg.

Ugeskemarevolutionen er efter lærernes mening heller ikke brugbar for de helt små elever.
- I 1. og 2. klasse fungerer det ikke endnu, har vi konstateret, men vi prøver på at komme i gang så tidligt som muligt, skridt for skridt, siger skolelederen.

I fag som formning eller natur og teknik bruger skolen heller ikke »Ugeskemarevolutionen«, og der er fra bogens forfatter, Karina Winther, heller ikke lagt op til, at undervisningsmetoden skal bruges i alle fag.
»Ugeskemarevolutionen« er altså blevet til en lille revolution i Vidingherred. En revolution, som hele tiden reflekterer og tilpasser sig.
- Det handler om at bruge sine erfaringer, flette nye ting ind og få et medejerskab til metoden, siger Brigitte Nägeler.

Daniel Dürkop